Ny luftfartsstruktur kan give

bedre liv for grønlændere

 

Air Greenland forventes at måtte opgive sin rute til København og får dermed mulighed for større satsning på ’indelukkede områder’ i det store land, hvilket vil løse problemerne med pædofili og særhed hos udsatte borgergrupper.

Af Preben Jack Petersen.

 

 

De to helt store, sociale problemer i Grønland – pædofilien og særheden blandt indelukkede borgere – har begge mulighed for over sigt at blive løste på baggrund af en ny luftfartsstruktur, hvor luftfartsselskabet Air Greeenland vil være det værktøj, der spiller hovedrollen i processen.

   Da Air Greenland for få uger siden præsenterede sit årsregnskab for 2019 og jublede over sit rekordstore overskud på mere end DKK 100 mio., måtte man samtidigt også meddele en beslutning om at fyre ca. 20 pct. af medarbejderstaben, i alt omkring 100 personer. Fyringerne motiveredes med, at fremtiden synes usikker, og at man derfor har planlagt at spare DKK 200-250 mio. gennem de nærmest kommende år.

   Idet Air Greenland er Grønlands største arbejdsplads, gør det selvsagt ondt ud over hele den store ø at skulle sige farvel til så mange medarbejdere. Og meget kan endda tyde på, at den aktuelle manøvre kun er den første af flere efterfølgende af samme kaliber, idet den konkurrence, som Air Greenland pådrages, når de igangværende lufthavnsudvidelser er fuldførte i 2022-23, bliver ensbetydende med krav om nye besparelser.

   Den forventede udvikling kan meget let ende med at blive Air Greenland’s farvel til udenrigstrafikken, men til gengæld blive nøglen til en langt bedre infrastruktur med en opprioritering af indenrigstrafikken til glæde for de mange grønlændere, der indtil nu aldrig har været udenfor den egen kommunegrænse.

 

SAS tilbage på Grønland

Først og fremmest må Air Greenland regne med, at SAS introducerer trafik mellem København og Nuuk fra den dag, lufthavnen i den grønlandske hovedstad meldes klar. Og måske fristes SAS til også at interessere sig for Ilulissat, med mindre Norwegian når at få samlet økonomiske kræfter til at være en spiller i markedet, som konkurrenterne må tage højde for.

   Men lige meget, hvad der end måtte ske, skal Air Greenland forberede sig på hård konkurrence fra udlandet samt et lavere antal passagerer, og kombinationen af disse to faktorer vil kun virke endnu mere pressende på selskabets økonomi end, hvad den nuværende coronaepedimi har udgjort. De er på den baggrund, resultatet let kan gå hen og blive, at Air Greenland må opgive alt, hvad der hedder udlandstrafik, hvilket aktuelt dog indskrænker sig til ruten Kangerlussuaq-København; men til gengæld er det også derved, at selskabet herefter kan hellige sig indenrigstrafikken i Grønland, hvor der er tilstrækkeligt at tage fat på.      

 

Isolerede grønlændere

Selvom indenrigsnettet inkluderer så mange som 13 lufthavne og flere end 40 heliporte, er det kun de færreste af dem, der har regelmæssig fly- henholdsvis helikoptertrafik. Det betyder, at 25 pct. af landets befolkning aldrig har sat sine ben udenfor deres egne bygdegrænser, og det gælder også dem, der har familie andre steder i Grønland. De må nøjes med telefonen, Skype o.lign. til brug for ’nærvær’. Den manglende fysiske kontakt er et betydeligt samfundsproblem, har både grønlandske og danske samfundseksperter ofte påpeget.

   Skiftende grønlandske regeringer har gennem årene udlovet forbedringer af infrastrukturen, som kan relateres direkte til de to særdeles alvorlige samfundsproblemer – pædofili henholdsvis særhed.

   Men indtil nu er løfter om forbedret infrastruktur kun blevet ved snakken. Selvom alle kender til problemet, sker der ingenting, og hvis ikke det var på grund af den forestående konkurrence-situation i luften, ville der fortsat ikke være nogen åbenhed om ændring på det punkt.

   Hvorfor Selvstyret i Grønland ikke har ønsket at udbygge indenrigsnettet – specielt nu, hvor Grønland er eneejer af deres luftfartsselskab, efter at de i fjor købte både Staten og SAS ud af ejerkredsen – synes uforståeligt for mange iagttagere.  

   Indelukketheden i de små bygder uden fysisk kontakt til omverden menes, ifølge sociologer, at være en af grobundene til den megen misbrug af børn, som i alle år har været – og stadig er – et betydeligt problem i Grønland. Og det er ikke kun pædofilien, der er forårsaget af isolationen, men det forhold, at 25 pct. af den grønlandske befolkning ikke kommer i kontakt med andre end deres naboer, betyder ligeledes, at mange af disse mennesker er blevet ramt af særheder i form af diverse lidelser, som gør dem til særlinge eller excentrikere med adfærdsvanskeligheder i deres omgang med andre mennesker.

 

Kritik af Danmark

Den del af den grønlandske befolkning, der stiller sig positiv til et tættere samarbejde med USA, tror og håber på mere hjælp fra Mr. Trump. For nylig sendte han som bekendt en ’hjælpepakke’ på USD 12 mio., hvilket af professionelle iagttagere blev betegnet som et latterligt lille beløb af en stormagt som USA – ikke mindst i betragtning af, at Danmark selv giver et bloktilskud til Grønland på små DKK 4 mia. om året og desuden yder milliardstøtte til U-landene. Mr. Trump har som bekendt også sagt, at at han gerne vil købe Grønland!

   ’Købs-tilbuddet’ blev ganske vist mødt af et vredt svar fra statsminister Mette Frederiksen, der kaldte udtalelsen for absurd. Tilsyneladende endte ordstriden alligevel i al fredsommeighed, idet Trump efter en telefonsamtale med fru Frederiksen ’afsluttede konflikten’ med offentligt at sige, at ’Mrs. Frederiksen is a wonderful woman’.

   Hvad der måske mest af alt har fået den danske Regering til at tænke over checken på de USD 12 mio., er nok indholdet i Trumps følgebrev, der var vedlagt pengeoverførslen, hvori amerikanerne havde opremset formålet med pengegaven. Således blev det oplyst, at pengene var tiltænkt hjælp til udvinding af råstoffer i undergrunden, udvikling af infrastrukturen med henblik på øget turisme samt til forstærkning af undervisningsniveauet.

   At USA forinden havde aftalt med grønlandske politikere – helt udenom Danmark – at yde øknomisk støtte til nævnte specifikke formål, kan kun opfattes som en skarp kritik af Danmark for mangel på omsorg for det grønlandske folk og må derfor uvægerligt have været en torn i øjet på statsminister Mette Frederiksen. ’Har vi virkeligt været så elendige til at assistere Grønland på nævnte områder?´, må være det spørgsmål, Statsministeren har fundet passende at stille sig selv. Og hun har ikke behøvet at tænke længe over svaret, før hun er kommet frem til en beskræftelse.

   I og for sig er det ret smart af Trump først at analysere de svage punkter i forholdet mellem Danmark og Grønland for derefter at sætte ind på netop de områder med sin ’hjælpepakke’. Amerikanerne har ikke kun støtter i den grønlandske befolkning, men så sandelig også kritikere og skeptikere, og blandt dem er det opfattelsen, at den egentlige årsag til amerikanernes frierier til grønlænderne i første række drejer sig om at skaffe grønlandsk velvilje overfor amerikanerne til at åbne flere militære baser i Grønland a la Thule Air Base samt udvinding af grundstoffer under overfladen.

   Amerikanernes påståede interesse for en forøgelse af turismen betragtes mest af alt som et spil for galleriet, mens støtten til uddannelse mere end noget andet burde være klaret indenfor Rigsfællesskabets rammer uden nogen amerikansk støtteaktion. Lige nøjagtigt den del af hjælpepakken vil fra alle sider blive opfattet som et pinligt punkt for den danske Regering, der derved er blevet afsløret i en kun halvhjertet og helt utilstrækkelig behandling af det grønlandske folk.

 

Kun 100 intelligente grønlændere

Diverse danske regeringer har siden Poul Schlüter i 1980’erne været ivrige efter at please de grønlandske politikere og dermed det grønlandske folk. Men umiddelbart virker det som, at den danske hjælpsomhed i stor udstrækning er gjort i blinde, at man uden at analysere landets virkelige problemstilling har tildelt grønlænderne en pose penge år efter år, og det værste af alt må siges at være, at man pr. 21. juni 2009 ophøjede Hjemmestyret, der havde fungeret gennem 30 år, til at være et Selvstyre. Med den ændring anerkendtes det grønlandske folk officielt af Danmark som et eget folk i henhold til Folkeretten, hvilket i en stor grad tilfredsstillede grønlænderne.

   Men Danmark glemte at tage højde for, om Grønland havde den menneskelige kapacitet til at magte opgaven. Mange bedømmere, også grønlændere, mener, at det ikke var tilfældet.    

   Den dybere årsag til ændringen af Hjemmestyret til Selvstyre ligger sandsynligvis i, at Danmarks regering ikke længere kunne holde til det politiske pres, Grønland – måske med opbakning fra andre lande – lagde på Danmark for at få et skift til stand. Parallelt hermed er det et faktum, at der ud af Grønlands 55.000 indbyggere kun findes maksimalt 100 personer, der er så intelligente, veluddannede og fornuftige, at det kan anses forsvarligt at lade dem forvalte ’butikken Grønland’. Og af disse 100 ’intelligente og fornuftige’ grønlændere er de fleste enten bosiddende udenfor Grønland, bl. a. i Danmark, eller de er allerede engageret i topstillinger i det grønlandske erhvervsliv alternativt i virksomheder, de selv ejer. I hvert fald har de ingen ambition om ’at spilde deres tid’, som de udtrykker det, ’på politisk arbejde’.

   Den økonomiske situation i Grønland er trods det årlige bloktilskud fra Danmark langt fra god nok, hvilket for nylig blev tydeligt illustreret af en dansk journalist i Grønland med virke på verdens største ø gennem mere end tre årtier, da han kommenterede Donald Trumps økonomiske hilsen med følgende ord: ’Vi er i et desperat behov for penge, hvorfor vi er totalt ligeglade med, om penge til os kommer fra USA, Danmark, Rusland eller Kina’.

 

Uden mandat

Såfremt Mr. Trump vil ’købe sig ind’ i Grønland, behøver han dog ikke at fremsende almisser a la den seneste check på de USD 12 mio. USA fik nemlig i ambassadør Henrik Kauffmanns tid fuldstændig råderet over Grønland.

   Ambassadør Kauffmann var under Anden Verdenskrig placeret i Washington, og idet Regeringen i København på grund af Besættelsen var handlingslammet, specielt med hensyn til udlandsanliggender, gav den danske ambassadør sig selv mandat til at handle. Det gjaldt således også, da USA ønskede at anlægge en militærbase på Thule i Nordvest-Grønland.

   Efter krigens afslutning blev Kauffmanns disposition med tilbagevirkende kraft godkendt af Folketinget, og den råderet er aldrig blevet inddraget. Historien om ambassadørens overdragelse af råderetten til amerikanerne står beskrevet i historikeren Bo Lidegaards nøgleroman ’Uden Mandat’, der udkom på Gyldendal for nogen tid siden.

   Helt uanset USA’s og andre stormagters interesse for Grønland kan konstateres, at den nu igangværende udvidelse af lufthavnene i Nuuk henholdsvis Ilulissat sandsynligvis giver Air Greenland så hård konkurrence fra udenlandske luftfartsselskaber, at det grønlandske selskab tvinges til at opgive sin rute til København, og måske får det grønlændernes interesse for en opprioriteret indenrigstrafik til at give en helt ny tilværelse for en stor del af den grønlandske befolkning, hvor man kommer både pædofili og specielle særheder hos indelukkede befolkningsgrupper til livs.

PREBEN JACK PETERSEN

 

 

 

 

 

 

 

                                                             Grønlands lufthavne og heliporte

                   Grønlands 13 lufthavne er opdelt i fem administrative enheder, hvor Atlant-lufhavnene udgør hver deres enhed.

                   Dernæst er mellemstore-, små- og grusbane-lufthavnene enheder.

                   Helistop og heliporte ligger administrativt under de nærmeste lufthavne.

 

Atlantlufthavne

Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

 

Mellemstore og små lufthavne

Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq, Paamiut, Upernavik og Aasiaat.

 

Grusbane-lufthavne

Qaarsut, Nerlerit Inaat, Qaanaaq og Kulusuk.

 

Heliporte

Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Alluitsup Paa

 

Helistop

Uummannaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Isortoq, Tiniteqilaaq, Kuummiut, Sermiligaaq, Eqalugaarsuit, Qassimiut, Aappilattoq, Narsaq Kujalleq, Tasiusaq, Ammassivik,Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Innaarsuit, Tasiusaq, Nuussuaq, Kullorsuaq, Illorsuit, Nuugaatsiaq, Ikerasak. Saattut, Ukkusissat, Niaqornat, Kangaatsiaq, Ikerasaarsuk, Attu, Niaqornaarsuk, Iginniarfik, Kitsissuarsuit, Akunnaaq, Ikamiut, Saqqaq, Qeqertaq, Ilimanaq, Savissivik, Moriusaq og Siorapalu.