Air Greenland’s fremtid mere usikker
AIR GREENLAND’s fremtid synes i dag på alle fronter mere usikker end nogensinde. Nu, kun tre uger før den årlige, ordinære generalforsamling mandag 13. maj, har den grønlandske Regering ikke givet noget svar på de største spørgsmål for selskabets fremtidige drift:
1) Hvem er de fremtidige ejere af Air Greenland? Vil Selvstyret i Grønland overtage den danske Stats aktiepost på 25 pct. såvel som SAS’ aktiepost på 37,5 pct.? Eller vil Selvstyret fortsætte med det nuværende ejerforhold?
2) Efter flere års diskussioner i Grønland om, hvorvidt der skulle ske en udvidelse af lufthavnene i Nuuk henholdsvis i Ilulíssat foruden en nybygget lufthavn i Qaqortoq, nåede man i efteråret 2018 til enighed om en udvidelse til sammenlagt DKK 4,5 mia., og statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til Nuuk med en pose penge, nærmere betegnet DKK 750 mio. foruden en lånegaranti af nogenlunde samme størrelse.
Det aftaltes mellem Løkke Rasmussen og Selvstyrets formand, Kim Kielsen, at pengene skulle udgøre betaling for 30 pct.s ejerskab af Kalaallit Airports, som er det selskab, der står for udvidelserne af lufthavnene, inkl. nybyggeriet i Qaqortoq. De 30 pct. skulle samtidigt give den danske Stat vetoret ved afstemninger i selskabet.
3) Trods den tilsyneladende politiske enighed har bygherren Kalaallit Airports siden meddelt, at man udskyder fristen for indsendelse af tilbud indtil videre – muligvis fordi enigheden alligevel ikke er så stærk som først angivet.
4) Som noget af det seneste har de amerikanske myndigheder erindret om, at da de i 1991 forlod basen Søndre Strømfjord, det nuværende Kangerlussuaq, og overlod denne lufthavn kvit og frit til grønlænderne, var det med en klausul om, at SFJ skal være åben for flytrafik døgnet rundt ud i al fremtid – i hvert fald indtil den dag, amerikanerne frafalder kravet herom. Det store og indtil nu ubesvarede spørgsmål i den forbindelse går på, hvem som skal betale regningen for den fortsatte drift, når Air Greenland flytter sin trafik fra den tidligere amerikanske base til hovedstaden Nuuk.
Intet svar fra Selvstyret
Spørgsmålet om det fremtidige ejerskab af Air Greenland blev aktualiseret for flere år siden, da grønlandske politikere fremførte, at ’Grønlands livsnerve’ til omverdenen burde kontrolleres af Grønland alene i stedet for som nu, hvor Staten og SAS sammenlagt har siddet på 62,5 pct., mens grønlænderne selv kun har kontrolleret de 37,5 pct.
På opfordring fra det Grønlandske Selvstyre har både Staten og SAS herefter sagt sig villig til at sælge sine aktier til Selvstyret, og for et år siden modtog Selvstyret et købstilbud fra de to danske interessenter. Dette tilbud er blevet vendt og drejet, og selvom Selvstyret har nikket ja til det, er dette sket uden noget bindende tilsagn. Reelt set har hverken Staten eller SAS modtaget noget svar om Selvstyrets stilling i sagen.
Niels Thomsen
Hvem som højlydt har blandet sig i lufthavns-anliggendet, er formanden for partiet Demokraterne i Grønland, den yngre, driftige grønlandske forretningsmand Niels Thomsen. Han sprang i sidste øjeblik på lufthavns-toget og sikrede dermed det krævede antal stemmer til Selvstyret.
Derimod ville han ikke give sin støtte til et forslag om, at Selvstyret skulle købe Staten og SAS ud af Air Greenland, så Selvstyret derved kunne blive eneejer af Air Greenland. Hvilken nytte skulle den transaktion dog gøre? var hans spørgsmål. Og han svarede selv, at det ville være udmærket at have både Staten og SAS i ryggen, hvis noget i Air Greenland skulle gå galt hen ad vejen.
Niels’ holdning fik adskillige grønlændere til at mene, at manden (Niels Thomsen) nok havde ret, og at man derfor ikke burde give de to udenlandske medejere mulighed for at købe sig fri. Men i grønlandsk politik kan ske mange uforudsete ting i løbet af en tre ugers-periode, så hvad kompasnålen peger mod mandag 13. maj, er ikke til at sige i dag.
Hvad der derimod er bomsikkert, er, at en væsentlig del af Air Greenland’s nuværende bestyrelse, siger ’farvel og tak for os’ – og således trækker sig fra bestyrelsen, såfremt Staten og SAS træder ud af ejerskabet. Og det kan komme til at gøre rigtigt ondt på selskabet, idet bestyrelsens faktiske know-how i luftfarts-sammenhæng har været udgjort af de to SAS-folk Leif Rasmussen og John Dueholm samt den ene af Statens to repræsentanter, Bjarne Eklund. Denne trio er højt rangeret på luftfartens danske eliteliste.
Endvidere er det sandsynligt, at også formanden Kjeld Zacho Jørgensen ender med at måtte gå, idet Selvstyret må antages at ville have en grønlænder ved bordenden, når de ikke mere er afhængig af de to danske investorer. Kjeld er ganske vist ikke luftfartsmand i ordets egentlige forstand, men han nåede at have otte år som administrerende direktør for Billund Lufthavn, og med hans viden om handlingselskaber etc. vil Grønland gå glip af en dynamisk kraft netop på det område i den periode, lufthavnsudvidelserne står på, i fald man siger definitivt farvel til ham.
SAS går – og kommer tilbage
Det værste, der efter alt at dømme sker for Air Greenland, er imidlertid, at mens SAS indtil nu har været en sparringpartner for det grønlandske selskab, forvandles rollen allerede fra Dag 1 efter udtrædelsen af ejerskab og bestyrelse til at være en konkurrent til Air Greenland.
Et kvalificeret gæt vil være, at der kun går få måneder fra generalforsamlingen 13. maj, til SAS er på vingerne over Grønland med SFJ som destination. I den kommercielle verden, vi i dag er en del af, er der ikke plads til følelser. Det er iskold business, og det véd både Air Greenland og alle andre.
Hvordan problemet med amerikanernes krav om en fortsat driftsåben Kangerlussuaq Airport skal løses, vides ikke i dag. Om USA vil medvirke til en økonomisk løsning, Danmark eller det Grønlandske Selvstyre, er spørgsmål, som grønlænderne kan bruge år på at diskutere og dermed kun forsinke processen med lufthavns-udvidelserne.
TRAVEL PEOPLE har rettet henvendelse til Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland’s CEO, angående interview med spørgsmål om de mange løse ender, som pludselig er opstået omkring Air Greenland’s ejerstatus og om lufthavnsbyggerierne. Jacob har svaret, at han ønsker at vente med interview til efter, at tilbuddene fra entreprenørerne er afgivet. Først da kan man se, i hvilken orden lufthavnene udbygges, hvorefter der er grundlag for interviews.
Jacob har dog tidligere udtalt, bl.a. til TRAVEL PEOPLE, at han ser det som sin største udfordring at gøre Air Greenland til et konkurrencedygtigt luftfartsselskab, men at det i naturens ånd er umuligt at bestemme sig for indkøb af nye fly m.v., så længe man ikke kender kapacitet og andre specifikationer på de nye lufthavne.