Air
Greenland er stadig uden CEO
Selskabets fremtid bedømmes som ustabil, og samtidigt
arbejder Icelandair hårdt på ad organisk vej at gøre Keflavík til grønlændernes
Gateway til udlandet.
Af
Preben Jack Petersen.
Luftfartsselskabet Air Greenland, national carrier i
Grønland, har nu været uden ordinær CEO i mere end et år, efter at den
tidligere koncernchef og CEO, Michael Højgaard, fratrådte med dags varsel efter
en kontrovers med bestyrelsen. Siden Michaels afgang har chef for
Serviceafdelingen, Jacob Nitter Sørensen, været konstitueret som CEO.
Air Greenland har haft stillingen opslået i annoncer
både på Nettet og i skandinaviske samt grønlandske medier, og desuden har et
headhunterbureau været koblet på opgaven med at finde den rette person til
jobbet, men responsen har været særdeles lille. Ifølge kilder tæt på
bestyrelsen er kun fem svar indkommet, og ingen af disse har bestyrelsen
umiddelbart ønsket at acceptere.
I Grønland findes angiveligt kun én kvalificeret
person til jobbet, og det er den tidligere CEO i selskabet, Michael Binzer. Han
fratrådte i 2013 og blev dengang afløst af Michael Højgaard. Men Michael Binzer
vil hverken bestyrelsen eller Grønlands Selvstyre i dag have tilbage som chef
for Air Greenland, idet Michael, mens han endnu bestred posten som
administrerende direktør i selskabet, anklagede hele det politiske system i
Grønland for at være korrupt samt for nepotisme. I dag driver han et
rådgivningsfirma i den grønlandske hovedstad, og det er i øvrigt tvivlsomt, om
han overhovedet ville være interesseret i at vende tilbage til Air Greenland,
selvom grønlænderne skulle vælge at tilgive ham for hans tidligere påstande.
Staten og SAS trækker sig
Air Greenland¨s flyflåde består af én Airbus af typen
A-330-200, der bruges til trafikken mellem Grønland og Danmark, og som i daglig
tale går under benævnelsen Atlant-flyet. Til indenrigstrafikken bruges som
fastvinget fly et antal maskiner af mærket Dash-8-200, hvortil kommer
helikoptere af mærkerne Sikorsky- S-61, Eurocopter AS-350 samt Bell-212..
Selskabet er i dag ejet af Grønlands Selvstyre med
37,5 pct., af SAS med ligeledes 37,5 pct. og af den danske Stat med de
resterende 25 pct. Både Staten og SAS har ladet forstå, at de agter at trække
sig ud af ejerskabet og overlade deres respektive aktieposter til Selvstyret,
der herefter bliver eneejer. Flere andre luftfartsselskaber, bl.a. Lufthansa og
British Airways, har erklæret sig uinteresseret i at overtage Air Greenland –
helt som delvist.
Eneste tænkbare, realistiske mulighed som køber er
islandske Icelandair, men grønlænderne bryder sig ikke om den idé. De vil, så
vidt muligt, selv kontrollere trafikken til og fra Grønland i stedet for at få
Keflavík som gateway mellem Grønland og udlandet.
Muligvis har Grønland endda forpasset muligheden for
en Icelandair-overtagelse, idet Icelandair gennem de senere år har oparbejdet
en succesrig rutetrafik fra Reykjavík henholdsvis Keflavík til både hovedstaden
Nuuk, til Ilulissat på nordvestkysten og til Kulusúk på østsiden af Grønland.
Det vil være klart billigere for Icelandair at udvikle denne trafik organisk i
stedet for at skulle investere i Air Greenland.
Disse usikre forhold omkring Air Greenland’s fremtid
foruden den politiske uro, der fortsat råder i spørgsmålet om etablering af nye
henholdsvis udbygning af bestående lufthavne (Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq) for
et samlet beløb på omkring DKK 3 mia., hvilke penge Grønland ikke selv er i
besiddelse af, har været den største hæmsko for at kunne lokke kvalificerede
ansøgere ud af busken. Dertil kommer selvsagt de sociale udfordringer med bolig
og skole samt et klima, der vil være betydeligt koldere end i de fleste andre
lande i verden. Disse faktorer har gjort stillingen mindre tillokkende.
Betydelig
udfordring
Kort og godt er bestyrelsen med formanden,
ejendomsmægler Søren Lennert Mortensen i spidsen, kommet på noget af en opgave
med hensyn til at skulle udpege en ny CEO.
Gennem det seneste halve år har Søren flere gange
troet, at ’nu har vi manden’, og derfor bedt pressen vende tilbage med sine
forespørgsler ’i næste måned’. Men hver gang har svaret været det samme, dvs.
henholdende, Hvad bestyrelsens egentlige årsag er til, at man har veget udenom
Jacob Nitter Sørensen, er heller ikke muligt at få et klart svar på. Således
vides ikke, om bestyrelsen ikke betragter ham som tilstrækkeligt kvalificeret
til jobbet; eller om det er ham selv, der ikke ønsker at overtage den stilling,
han nu har bestridt gennem et helt år.
Udover Selvstyrets plus medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen består denne af fire medlemmer fra SAS henholdsvis Staten. Det er Claus Holstein, administrerende direktør for Aalborg Havn, og Bjarne Eklund, fhv. chef for det daværende brasilianske luftfartsselskab, Varig Airlines, samt administrerende direktør henholdsvis bestyrelsesformand i Danmarks Turistråd, begge repræsenterende Staten, foruden SAS’s to repræsentanter, Leif Rasmussen, chef for SAS Cargo, og Jan Torberger, finansdirektør hos SAS. ¤
TRAVEL
PEOPLE NEWSLETTER – 12JAN2018