Air Greenland er stadig uden CEO

 

Selskabets fremtid bedømmes som ustabil, og samtidigt arbejder Icelandair hårdt på ad organisk vej at gøre Keflavík til grønlændernes Gateway til udlandet.

 

Af Preben Jack Petersen.                                                                                                                       

 

Luftfartsselskabet Air Greenland, national carrier i Grønland, har nu været uden ordinær CEO i mere end et år, efter at den tidligere koncernchef og CEO, Michael Højgaard, fratrådte med dags varsel efter en kontrovers med bestyrelsen. Siden Michaels afgang har chef for Serviceafdelingen, Jacob Nitter Sørensen, været konstitueret som CEO.

Air Greenland har haft stillingen opslået i annoncer både på Nettet og i skandinaviske samt grønlandske medier, og desuden har et headhunterbureau været koblet på opgaven med at finde den rette person til jobbet, men responsen har været særdeles lille. Ifølge kilder tæt på bestyrelsen er kun fem svar indkommet, og ingen af disse har bestyrelsen umiddelbart ønsket at acceptere.

I Grønland findes angiveligt kun én kvalificeret person til jobbet, og det er den tidligere CEO i selskabet, Michael Binzer. Han fratrådte i 2013 og blev dengang afløst af Michael Højgaard. Men Michael Binzer vil hverken bestyrelsen eller Grønlands Selvstyre i dag have tilbage som chef for Air Greenland, idet Michael, mens han endnu bestred posten som administrerende direktør i selskabet, anklagede hele det politiske system i Grønland for at være korrupt samt for nepotisme. I dag driver han et rådgivningsfirma i den grønlandske hovedstad, og det er i øvrigt tvivlsomt, om han overhovedet ville være interesseret i at vende tilbage til Air Greenland, selvom grønlænderne skulle vælge at tilgive ham for hans tidligere påstande.

 

Staten og SAS trækker sig

Air Greenland¨s flyflåde består af én Airbus af typen A-330-200, der bruges til trafikken mellem Grønland og Danmark, og som i daglig tale går under benævnelsen Atlant-flyet. Til indenrigstrafikken bruges som fastvinget fly et antal maskiner af mærket Dash-8-200, hvortil kommer helikoptere af mærkerne Sikorsky- S-61, Eurocopter AS-350 samt Bell-212..

Selskabet er i dag ejet af Grønlands Selvstyre med 37,5 pct., af SAS med ligeledes 37,5 pct. og af den danske Stat med de resterende 25 pct. Både Staten og SAS har ladet forstå, at de agter at trække sig ud af ejerskabet og overlade deres respektive aktieposter til Selvstyret, der herefter bliver eneejer. Flere andre luftfartsselskaber, bl.a. Lufthansa og British Airways, har erklæret sig uinteresseret i at overtage Air Greenland – helt som delvist.

Eneste tænkbare, realistiske mulighed som køber er islandske Icelandair, men grønlænderne bryder sig ikke om den idé. De vil, så vidt muligt, selv kontrollere trafikken til og fra Grønland i stedet for at få Keflavík som gateway mellem Grønland og udlandet.

Muligvis har Grønland endda forpasset muligheden for en Icelandair-overtagelse, idet Icelandair gennem de senere år har oparbejdet en succesrig rutetrafik fra Reykjavík henholdsvis Keflavík til både hovedstaden Nuuk, til Ilulissat på nordvestkysten og til Kulusúk på østsiden af Grønland. Det vil være klart billigere for Icelandair at udvikle denne trafik organisk i stedet for at skulle investere i Air Greenland.

Disse usikre forhold omkring Air Greenland’s fremtid foruden den politiske uro, der fortsat råder i spørgsmålet om etablering af nye henholdsvis udbygning af bestående lufthavne (Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq) for et samlet beløb på omkring DKK 3 mia., hvilke penge Grønland ikke selv er i besiddelse af, har været den største hæmsko for at kunne lokke kvalificerede ansøgere ud af busken. Dertil kommer selvsagt de sociale udfordringer med bolig og skole samt et klima, der vil være betydeligt koldere end i de fleste andre lande i verden. Disse faktorer har gjort stillingen mindre tillokkende.

 

Betydelig udfordring

Kort og godt er bestyrelsen med formanden, ejendomsmægler Søren Lennert Mortensen i spidsen, kommet på noget af en opgave med hensyn til at skulle udpege en ny CEO.

Gennem det seneste halve år har Søren flere gange troet, at ’nu har vi manden’, og derfor bedt pressen vende tilbage med sine forespørgsler ’i næste måned’. Men hver gang har svaret været det samme, dvs. henholdende, Hvad bestyrelsens egentlige årsag er til, at man har veget udenom Jacob Nitter Sørensen, er heller ikke muligt at få et klart svar på. Således vides ikke, om bestyrelsen ikke betragter ham som tilstrækkeligt kvalificeret til jobbet; eller om det er ham selv, der ikke ønsker at overtage den stilling, han nu har bestridt gennem et helt år.

Udover Selvstyrets plus medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen består denne af fire medlemmer fra SAS henholdsvis Staten. Det er Claus Holstein, administrerende direktør for Aalborg Havn, og Bjarne Eklund, fhv. chef for det daværende brasilianske luftfartsselskab, Varig Airlines, samt administrerende direktør henholdsvis bestyrelsesformand i Danmarks Turistråd, begge repræsenterende Staten, foruden SAS’s to repræsentanter, Leif Rasmussen, chef for SAS Cargo, og Jan Torberger, finansdirektør hos SAS. ¤

 

TRAVEL PEOPLE NEWSLETTER – 12JAN2018